CFU Aabenraa: Emnebaseret undervisning i naturgeografi

I læreplanen for naturgeografi lægges der op til at undervise på tværs af kernestoffet. Geografforlagets nye bog, "Naturgeografi - vores verden", er skrevet med henblik på at støtte den emnebaserede undervisning. På kurset præsenterer to af bogens forfattere en række afprøvede emnebaserede forløb, som alle findes som emnekapitler i bogen. Forløbene omhandler bl.a. emnerne
- Olie - verdens vigtigste råstof
- Skibet er ladet med
- Byen i centrum
- Har regnskoven en fremtid?
- Hvorfor sulter Afrika?
- Jordanfloden - vand i et brændpunkt

I præsentationerne vil forfatterne bl.a. komme ind på
- Den røde tråd i opbygningen af bogen og emnerne 
- Forløbsoversigter
- Opgaver
- Eksperimentelt arbejde i tilknytning til emnerne
- Perspektiveringsmuligheder

Kurset vil derudover indeholde en workshop omkring emnerne med mulighed for ideudveksling mellem deltagerne.

Målgruppe: Nye og erfarne undervisere i naturgeografi og geografi.

Kursusnummerev17-2502
Dato13-09-2012 kl. 13:00 - 16:00
StedCFU Aabenraa
Pris575
KontaktpersonMai Borup Christensen, CFU Aabenraa
InstruktørLektor Allan Andreasen Kortnum, Viborg Katedralskole og Lektor Anders Teglgaard Kjær, Skive Gymnasium & HF