Abonnementsvilkår

Abonnementsvilkår

Vilkårene gælder generelt for de forskellige typer af online-abonnementer, som Geografforlaget sælger.

Brugsret

Et skoleabonnement giver både skolens ansatte og elever ret til at anvende online-udgivelsen på skolen og hjemme.

Pris

Abonnementets pris fremgår af fakturaen. Prisændringer får tidligst virkning fra førstkommende fornyelse af abonnementet.

Levering

Ved de fleste af Geografforlagets online-udgivelser anvendes UNI-login.  Ved bestilling af et abonnement vil man modtage en e-mail med brugernavn og password. Ved nogle online-udgivelser kan anvendes GO-login. Ring på telefon 63 44 16 83 (mandag til torsdag kl. 9-16 og fredag kl. 9-15) eller send en e-mail til go@geografforlaget.dk, hvis du ønsker yderligere informationer vedrørende abonnementerne.

Hvis intet andet er angivet, så gælder abonnementet fra fakturadato og 12 måneder frem.

Betaling

Opkrævning sker ved udsendelse af faktura. Ved gentegning af abonnement udsender Geografforlaget opkrævning for de aftalte online-udgivelser. Dette sker forud for den periode, betalingen omhandler.

Varighed

Det løbende abonnement fortsætter til det opsiges. Dette gælder også kampagne- og introduktions-abonnementer.

Fortrydelsesret

Et abonnement købt hos Geografforlaget er omfattet af reglen om fortrydelsesret. På www.forbrug.dk kan du læse hele Forbrugeraftaleloven.

Opsigelse og bindingsperiode

En aftale om et abonnement mellem kunden og Geografforlaget er en aftale om en løbende ydelse, som fortsættes, indtil den opsiges af kunden eller Geografforlaget.

Hvis der er aftalt en bindingsperiode, kan aftalen ved kundes opsigelse tidligst ophøre ved bindingsperiodens udløb.

Opsigelse skal ske skriftligt, enten pr. e-mail eller pr. brev, senest en måned før abonnementets udløb. Se evt. dato på seneste faktura.

Manglende adgang

Hvis du har problemer med at få adgang til den online-udgivelse, du har tegnet abonnement på, så skal du hurtigst muligt kontakte Geografforlaget på e-mail go@geografforlaget.dk eller telefon 63 44 16 83. Mandag til torsdag kl. 9-16. Fredag kl. 9-15

Leverandør

Geografforlaget A/S, Anker Heegaards Gade 2, 3. tv., 1572 København V.