Xplore Geografi : Nyt system til geografi i
grundskolen i 7.-9. klasse.
Lærerhåndbogen til Xplore Geografi 7 indeholder
grundige vejledninger og didaktiske overvejelser. Derudover
indeholder lærerhåndbogen 64 kopiark samt uddybende valgopgaver til
evaluering.
Samspil mellem elevbog, elevhæfte, lærerhåndbog og
e-bog
Til hvert klassetrin og fag er udarbejdet en elevbog, et
elevhæfte, en lærerhåndbog og en e-bog. I elevbogen findes løbende
henvisninger til opgaver i elevhæftet, hvor eleverne kan repetere
og arbejde med stoffet fra elevbogen. Desuden afsluttes hver
kapitel i elevbogen med henvisninger til en række
ikke-obligatoriske valgopgaver i lærerhåndbogen, som eleverne kan
arbejde videre med. Til 7. og 8. klasse findes e-bøger plus med
udvidede digitale ressourcer. Til 9. klasse findes en e-bog basis.
Læs også mere om de digitale systemer iXplore.
Xplore: Parallelle naturfagssystemer med
mulighed for samarbejde
Xplore Geografi er et af de nye Xplore
naturfagssystemer til geografi, biologi og
fysik/kemi. Xplore Geografi indeholder en række
fælles emner med biologi og fysik/kemi, hvilket giver mulighed for
samarbejde mellem de tre fag. Xplore Geografikan
naturligvis også anvendes selvstændigt. Elevbogen til 7. klasse
i Xplore Geografi indeholder seks kapitler, hvoraf de
tre kapitler "Jordens vejr", "Det er bare vand" og "Den
livgivende jord" er fælles emner for Xplore
Biologi 7 og Fysik/kemi 7, men her set i
geografisk perspektiv.
Folkeskolen
Anmeldt af Bo
Jensen
"Xplore. Alene ordet smager af nysgerrighed. Nysgerrighed og
tørst efter viden er nogle af de våben, der skal sælge naturfagene
i disse år. Den værste tørst kan slukkes med denne nye bog fra
Geografforlaget. "Xplore Geografi 7" består på nuværende
tidspunkt af en elevbog og et elevhæfte. Som altid forventer man
kvalitet fra netop dette forlag, og jeg er heller ikke blevet
skuffet denne gang.
Bogen (...) indeholder seks gode og relevante emner, som alle
afsluttes med flere valgopgaver. Alle emner bliver grundigt
forklaret, hvilket tjener bogen til ære. Den spreder sig ikke over
for meget. Men det bedste ved bogen er helt klart elevhæftet. Det
forener teori og praksis. Først læses et par sider eller et kapitel
i bogen for derefter at blive undersøgt eller forsøgt i
virkeligheden. Det er måden at børste det lidt støvede image af på,
som faget geografi nogle gange kan have. Geografi er så meget mere
end at kigge på en samling af sten. Her er fremtiden også indregnet
i stoffet, noget, der er god brug for i disse år. Emnerne er tilpas
varieret til at fange alle.
Opgaverne danner basis for, at de mange intelligenser kan
bruges. Det er et kæmpe plus. Holdt sammen med at elevbogen er
spækket med flotte billeder og vedkommende kort, grafer og
tegninger, gør det materialet yderst velegnet til 7. klasses
undervisning eller til hyggelæsning i en mellemtime."