GO Kort er Geografforlagets nye, store digitale
kortsamling med over 300 forskellige kort til brug i mange fag på
gymnasiet og HF.
Digitale vægkort og aktiviteter
GO Kort erstatter skolens traditionelle vægkort og er
en webbaseret kortsamling. Kortene kan vises på interaktive tavler,
på elevens pc og de fleste tablets.
I GO Kort til gymnasiet findes desuden også 9
temasider, samt fem temasider om kortlære. I GO Kort
findes en udbygget vejledning med forslag til, hvordan der kan
arbejdes med digitale kort i undervisningen. GO Kort
indeholder også en lang række historiske kort. I foråret 2012
tilføjes interaktive aktiviteter og opgaver.
Kortlære med digitale hjælpemidler
GO Kort træner eleven i at læse og forstå kort,
korttyper, gradnet, målestok og signaturer. Udvalgte kort kommer i
GIS, så lag kan slås til- og fra. Eleven kan opbygge sit eget kort
ved fx at fra- og tilvælge byer, infrastruktur, landskabstyper m.m.
Eleven kan også arbejde med kortenes interaktive målestok.
GO Kort opfylder kravene til brug af kort i fagene
naturgeografi, naturvidenskabeligt grundforløb, historie, religion
og oldtidskundskab, mens den for HF dækker behovene i geografi,
naturvidenskabelig faggruppe, historie og religion.
Løbende opdatering og nye kort
Abonnenter af GO Kort modtager nyhedsbrevet
KortNyt, som informerer om nye kort, opdaterede kort og
nye interaktive aktiviteter, der løbende tilføres
kortsamlingen.
Fair abonnementspris udregnet efter elevtal
GO Kort sælges i årsabonnement. For skoler afhænger
prisen af skolens elevtal. Ved bestemmelse af elevantal tager
Geografforlaget udgangspunkt i UNI-Cs centrale register. Har din
skole ikke UNI Login, bedes du ved bestilling oplyse skolens
elevtal. Ved VUCer tager vi udgangspunkt i antal
fuldtidsstuderende.
Kort i topkvalitet
Alle kort i GO Kort er af høj teknisk og
indholdsmæssig kvalitet. Eleverne kan zoome og gemme udsnit
til brug i egne opgaver. Basiskortene er fremstillet af kartografer
fra Philip's, en af verdens førende producenter af skoleatlas og
-kort. Kortene fra Philip's er også anvendt i Geografforlagets
trykte atlas. Kortsamlingen indeholder desuden kort fra andre
professionelle kortleverandører.