Naturgeografi - vores verden er et nyt læremiddel til
naturgeografi på de gymnasiale uddannelser. Materialet består
af en grundbog samt en tilhørende website.
Grundbogen er inddelt i to dele, bestående af emneafsnit og
kernestof. Første del af bogen indeholder en række emner, hvor
kernestoffet behandles og sættes i relation til aktuelle
problemstillinger.
Anden del går i dybden med kernestoffet og fagdisciplinerne. Der
er derved mulighed for at kombinere emnebaseret undervisning med
inddragelse af de faglige discipliner. Naturgeografi-
Vores Verden følger læreplanerne gældende fra august 2010.
Naturgeografi - Vores Verden kan med sit omfang og
faglige niveau anvendes på både C- og B-niveau på STX samt til
geografi på HF.
Læs mere om det nye tilhørende website
iNaturgeografi
Naturgeografi - Vores Verden indeholder kapitlerne:
Emneafsnit:
Klimaændringer - vores tids største udfordring?
Skibet er ladet med
Olie - verdens vigtigste råstof
Byen i centrum
Har regnskove en fremtid?
Hvorfor sulter Afrika?
Livet på en vulkansk planet
Jordanfloden - vand i et brændpunkt
Hvorfor er der så meget blæst om vindmøller?
Dansk landbrug - et bæredygtigt erhverv?
Kernestof:
Geologi - den blå planets historie
Landskabet - jordens dynamiske overflade
Vejr og klima
Vand - forudsætningen for liv.
Energi
Bæredygtighed
Udvikling - rige og fattige lande
Weekendavisen
Fra Weekendavisen
Anmeldt af: Anne Eiby
"Meget aktuelt indledes med et afsnit om klimaændringer som en
af vor tids største udfordringer (...). Der er fokus på såvel
naturlige som menneskeskabte klimaændringer og på både de miljø- og
samfundsmæssige konsekvenser af et ændret klima.
Formidlingsniveauet er højt med mange interessante spørgsmål til
læseren, og standarden er sat for de efterfølgende emner. Bogen kan
bruges på såvel B- som C-niveau i gymnasiet, og det indledende emne
indeholder stof til begge niveauer - genialt."
"Ud over at lærebogen er indbydende og godt formidlet, bliver
man ikke dummere af at læse den. Bland andet fordi forfatterne
skærper læserens kritiske sans og videbegærlighed, og fordi der er
mange gode diskussionsoplæg, ofte med en flersidig tilgang."
Læs
hele omtalen af bogen her
Fra Geo-Nyt
Af Anna Nyboe Sommer
"...aldrig har det været lettere at lave studieplanen"
"det forfriskende pust er det kortfattede præcise sprog og de
gode illustrationer"
" I det hele taget virker det som om at der er arbejdet med at
gøre emnerne lækre for eleverne - at gøre dem relevante og
spændende. (...) Jeg tror at "Naturgeografi - Vores verden" bliver
en fast bestanddel i gymnasiets geografiundervisning. For mit
vedkommende er den ihvertfald et længe ventet friskt pust til
undervisningen - og jeg håber at kunne starte det første hold med
denne bog så hurtigt som muligt."
Læs hele anmeldelsen på Geo-Nyts hjemmeside i
blad nr. 74 (januar 2012, s. 27-28)